Det første paper udgivet af Anti-State Bloomington er en gennemgang af “revolutionær markedsanarkisme”, også kendt som venstrre-libertarianisme, og de forskellige strømninger, der udgør denne. Det er et rigtigt fint overblik, der forklarer nogle af grundidéerne indenfor den venstreorienterede markedsanarkisme, og hvorved den adskiller sig fra mainstream libertarianisme. Bestemt værd at bruge tid på.
Revolutionary Market Anarchy- Review of a Radical Idea
For alle markedsanarkister og andre fellow travellers, der skulle have lyst til at tage til demo mod ACTA d. 25/2 i samlet flok, så mødes vi på hjørnet af Israels Plads og Rømersgade (se på kort) kl. 14.45. Selve demoen starter kl. 15. Se detaljer omkring demonstrationen på Facebook.
Håber at så mange som muligt møder op og viser modstand mod statstildelte monopoler.
Agorist.dk ønsker alle læsere et godt nytår. Vi er tilbage med mere markedsanarkisme i 2012. Husk at vores dør altid står åben for folk, der har lyst til at blive involveret i siden, har lyst til at skrive, har idéer til aktiviteter eller hvad det nu kan være. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.
Hør Gary Chartier i dette forholdsvis korte interview om venstrelibertarianisme og markedsanarkisme på Antiwar Radio. Det er en god måde at bruge 18 minutter på. KLIK DOG HER!
Dette er andet afsnit i Agorist.dk’s gennemgang af bogen “Markets not Capitalism” (kan hentes gratis her). De andre afsnit i serien kan du finde ved at klikke her.
“Markets not Capitalism” er delt op i forskellige afsnit med hver deres emne. Første afsnit hedder “The Problem of Deformed Markets” og starter med et ganske kort essay af William Gillis, der hedder “The Freed Market”. Gillis er manden bag bloggen Human Iterations hvorfra dette essay er taget.
Gillis’ udgangspunkt er det simple faktum at den måde hvorpå vi omtaler ting har betydning for hvordledes vi opfatter dem. I dette essay behandler begrebet “det fri marked” (the free market), som han mener er uheldigt at bruge for frimarkeds-tilhængere, da det for det første lyder som noget, der allerede eksisterer (det gør det ikke) og for det andet er et begreb, der anvendes af vulgær-libertarianere og konservative til at forsvare det kapitalistiske/merkantilistiske/korporatistiske system vi lever under nu. Når frimarkeds-tilhængere taler om “det fri marked” vil de derfor implicit komme til at virke som apologeter for det nuværende system. Hver eneste gang man bruger udtrykket vil være en passiv gentagelse af venstrefløjsmyten om at frivillig association og konkurrence imellem individer fører til den form for korporatisme vi ser i det nuværende kapitalistiske system.
I stedet foreslår han “the freed market”, der vel bedst oversættes som “det frisatte marked” eller lignende. For det første peger det frem i tiden, mod noget, der endnu ikke eksisterer og det differentierer sig i forhold til “det fri marked”, der naturligvis kan referere til frisatte markeder, men som regel refererer til ganske almindelig kapitalisme, der vel må siges at være det modsatte. Desuden har det frisatte, eller frigjorte marked et element af handling over sig. Der er nogen, der har gjort det frit. Det er ikke noget, der bare eksisterer eller kommer af sig selv. Det er noget vi skaber. Der er et implicit call to action i begrebet.
Willis’ essay er fint at starte bogen med, da det indeholder nogle reflektioner over hvordan vi anvender begreberne og hvad vi lægger i dem. Dette er måske lidt elementært for de af os, der har været markedsanarkister længe, men for dem vi taler med kan det betyde meget hvilke begreber vi vælger at anvende, når vi forklarer dem hvad vi mener. Det kan måske få dem til at stoppe og se at markedsøkonomi ikke nødvendigvis betyder udbytning eller massive koncentrationer af kapital og magt, som vi ser det i dag.
Næste essay jeg gennemgår i serien bliver Benjamin Tucker – State Socialism and Anarchism: How Far They Agree, and Wherein They Differ.
D’herrer Gary Chartier og Charles “Rad Geek” Johnson, har netop udgivet værket “Markets Not Capitalism” (kan hentes gratis her), som er en antologi med bidrag fra mange prominente markedsanarkister fra både nutid og fortid. Der er ikke meget litteratur, der forsøger at opsummere venstrefløjs-markedsanarkist positionen derude, og netop derfor anser jeg dette for at være et meget væsentligt værk. I løbet af det næste (sikkert lange) stykke tid, vil jeg forsøge at gennemgå nogle af de essays, der er samlet i bogen, og præsentere dem her på Agorist.dk i håbet om at det måske vil motivere nogle af sitets læsere til at tage fat i bogen, selv læse den, og tage del i at udvikle markedsanarkismen.
Det første jeg vil tage fat på er introduktionen. Omend den ikke præsenteres som et selvstændigt essay, indeholder den en forståelsesramme for resten af bogen. For de fleste, der er vant til at tænke i den klassiske socialisme/kapitalisme dikotomi er det svært at forstå, at venstrefløjen af markedsanarkisterne både er anti-kapitaliser og tilhængere af fuldstændigt frie markeder, eller nærmere frigjorte markeder. Markedsanarkister går ligesom andre anarkister ind for et frivilligt samfund baseret på lighed, men i modsætning til f.eks. anarko-kommunister, ser de frie markedsprocesser som essentielle for denne udvikling. De frie markedsprocesser står i modsætning til den kapitalisme vi lever under nu, der er præget af privilegier til de få. Således er markedsanarkismen en radikal anti-kapitalistisk tradition, der er kritisk overfor magt både som den udfolder sig igennem staten, men også igennem de koncentrationer af magt vi finder udenfor staten og den sammenhæng der er mellem statens magt og disse koncentrationer.
I introduktionen fremhæves slægtsskabet med den brede anarkistiske bevægelse, men samtidig gøres der opmærksom på hvorved markedsanarkismen adskiller sig, som netop er analysen af markedsformen, som anses for at være et af kernekomponenterne i et frit og lige samfund. De værdier, som er dem markedsanarkister forsvarer opsummeres således:
- ownership of property, especially decentralized individual ownership, not only of personal possessions but also of land, homes, natural resources, tools, and capital goods;
- contract and voluntary exchange of goods and services, by individuals or groups, on the expectation of mutual benefit;
- free competition among all buyers and sellers – in price, quality, and all other aspects of exchange – without ex ante restraints or burdensome barriers to entry;
- entrepreneurial discovery, undertaken not only to compete in existing markets but also in order to discover and develop new opportunities for economic or social benefit; and
- spontaneous order, recognized as a significant and positive coordinating force – in which decentralized negotiations, exchanges, and entrepreneurship converge to produce large-scale coordination without,
or beyond the capacity of, any deliberate plans or explicit common blueprints for social or economic development.
Her skal ejerskab forstå i en bred forstand, da markedsanarkister på venstrefløjen anerkender både personlig og kollektiv besiddelse, samt forskellige besiddelsesformer. Både den almindelige venstrefløj og højrefløj er overbeviste om at der nødvendigvis må være en orden, som ligner den vi kender i dag, med magstrukturer, chefer, etc. Markedsanarkister mener ikke at dette er nødvendigt, men ser det som en perversion af markedet. I stedet lægger de vægt på disse af markedets egenskaber:
- The centrifugal tendency of markets: market anarchists see freed markets, under conditions of free competition, as tending to diffuse wealth and dissolve fortunes – with a centrifugal effect on incomes, property-titles, land, and access to capital – rather than concentrating it in the hands of a socioeconomic elite. Market anarchists recognize no de jure limits on the extent or kind of wealth that any one person might amass; but they believe that market and social realities will impose much more rigorous de facto pressures against massive inequalities of wealth than any de jure constraint could achieve.
- The radical possibilities of market social activism: market anarchists also see freed markets as a space not only for profit-driven commerce, but also as spaces for social experimentation and harddriving grassroots activism. They envision “market forces” as including not only the pursuit of narrowly financial gain or maximizing returns to investors, but also the appeal of solidarity, mutuality and sustainability. “Market processes” can – and ought to – include conscious, coordinated efforts to raise consciousness, change economic behavior, and address issues of economic equality and social justice through nonviolent direct action.
- The rejection of statist-quo economic relations: market anarchists sharply distinguish between the defense of the market form and apologetics for actually-existing distributions of wealth and class divisions, since these distributions and divisions hardly emerged as the result of unfettered markets, but rather from the governed, regimented, and privilege-ridden markets that exist today; they see actually-existing distributions of wealth and class divisions as serious and genuine social problems, but not as problems with the market form itself; these are not market problems but ownership problems and coordination problems.
- The regressiveness of regulation: market anarchists see coordination problems – problems with an unnatural, destructive, politically imposed interruption of the free operation of exchange and competition – as the result of continuous, ongoing legal privilege for incumbent capitalists and other well-entrenched economic interests, imposed at the expense of small-scale competitors and the working class.
- Dispossession and rectification: market anarchists see economic privilege as partly the result of serious ownership problems – problems with an unnatural, destructive, politically-imposed maldistribution of property titles – produced by the history of political dispossession and expropriation inflicted worldwide by means of war, colonialism, segregation, nationalization and kleptocracy. Markets are not viewed as being maximally free so long as they are darkened by the shadow of mass robbery or the denial of ownership; and they emphasize the importance of reasonable rectification of past injustices – including grassroots, anti-corporate, anti-neoliberal approaches to the “privatization” of state-controlled resources; processes for restitution to identifiable victims of injustice; and revolutionary expropriation of property
fraudulently claimed by the state and state-entitled monopolists.
Venstrefløjens markedsanarkister forventer således, baseret på en dyb analyse af markeder, et radikalt anderledes udkomme af frigjorte markeder end det vi ser under kapitalisme. Dermed adskiller de sig fra anarkister, der imod markeder, men også fra en del andre markedsanarkister, som f.eks. mange anarko-kapitalister, der forsvarer magtkoncentrationer, hierarkier og voldsom ulighed og ser det som en naturlig del af markedet. Noget der tit medfører at anarko-kapitalister ender som apologeter for statens vold i praksis, selv om de i princippet er imod den. Unenighed om hvorvidt de koncentrationer af kapital vi ser i dag er fortjente eller ej, vil ofte være et af de steder hvor anarko-kapitalistens og den venstreorienterede markedsanarkists veje skilles.
Efter denne korte opridsning af hvad markedsanarkismen står for bevæger introduktionen sig over i at beskrive den tradition hvorfra markedsanarkismen stammer. Disse indflydelser deles ind i tre bølger. Den første er de tidlige anarkister og mutualister, som f.eks. Benjamin Tucker og Voltairine de Cleyre. Den anden bølge udgøres af libertarianske strømninger fra 1960′erne og 1970′erne, repræsenteret af Karl Hess, og endda også visse skriverier fra Murray Rothbards hånd i den periode. Den tredje bølge er den vi ser nu, med folk som Roderick Long, Gary Chartier, Kevin Carson og Charles Johnson, der repræsenterer en syntese mellem individualistisk anarkisme og libertarianismen, med slagside i retning af den anarkistiske tradition. Denne del vil jeg ikke gå dybere ind i, da det vigtigste ved introduktionen er dens forsøg på at skabe en fælles forståelsesramme for bogens indhold, og en definition af den venstreorienterede markedsanakists position.
Næste gang vil jeg skrive et indlæg om første essat i bogen: William Gillis – The Freed Market.
Fin lille video om agorisme og gensidig hjælp.
Det skal vi! Her et lille klip med en flok libertarianere og anarkister, der viser hvordan man kan hjælpe trængende uden hjælp fra en kvælende stat.
Liberator.dk har nogle glimrende tanker omkring liberale og racisme. De kan læses i indlægget “Avisudklip og kriminalitet“.
Her hedder det bl.a.
Men at koranen skulle være skyld i, at der findes kriminelle indvandrere, er svært at få øje på, medmindre det er det, som man gerne vil se. Hvis argumentet om koranen skal holde, skal man i hvert fald først forklare, hvorfor der findes masser af muslimer, som ikke laver problemer og ballade i Danmark.
Desuden ville man næppe klandre dansk kultur og kristne værdier for, at nogle danske mænd begår voldtægt.
Jeg har læst om mange muslimske holdninger, som jeg ikke bryder mig om, men det betyder stadig ikke, at alle muslimer er et problem for det danske samfund. Det betyder heller ikke, at alle deres værdier er skadelige for liberalismen. For under liberalismen har man trods alt stadig ret til at leve på en anden måde end flertallet.
Vi skal altid kritisere tiltag, som kæmper mod liberalismen. Det er ikke liberalt at mistro andre mennesker pga. deres tro, allerede inden de har gjort noget forkert.
Avisudklip viser blot, at der er kriminalitet i samfundet. Kriminalitet begået af indvandrere og kriminalitet begået af danskere.
Agorist.dk har de varme fredagslinks til dig:
We still cling to the myth that the state virtuously declines to exert its monopoly on coercion in order to respond to its own institutional incentives. Whether we recognize it or not, however, the state does — consciously or otherwise — serve the oligarchs orbiting around its center of gravity, around the headspring of privilege created by authority.
In doing so, allotting favors to the ruling class, the state produces imbalances that represent the difference between labor-saving, streamlined economies of free decisions, and the rigid, inflexible economies of today. In short, widespread corruption and widespread insolvency are natural companions.
The fundamental, structural problem with the state, the thing that makes it unworkable in principle, is that it is simply coercive exaction, blackmail and nepotism — i.e., corruption — on a large, organized and legitimized scale. Italy and Greece are mere illustrations of the same general problems that characterize all politicized, hierarchical societies.
How indeed could a nation rationally allocate resources in the forms of time, labor and things of value if individuals and communities are forcibly restricted from doing so themselves? Genuine free markets have no relation whatever to the political capitalism of the global, state-dependent economy.
Eller donér via Bitcoin.
